PERSONLIG BERETNING

Jeg er født og opvokset i en landsby ved navn Næsby ved stranden, som ligger mellem Slagelse og Korsør. Min far var landmand og min mor var medhjælpende hustru, og forældre til 4 børn. Min mor kom til Danmark fra Frankrig under krigen som 13 årig og blev adopteret med en del konflikter hertil gennem Red Barnet. Mødte min far som 17 årig og fik sit første barn som 20 årig. Min far var er af den gamle skole, hvor linealen og pisken var afstraffelse i skolen, min mor havde haft en meget uligevægtig opvækst med børnehjem i 5 år og en mor som døde da hun var 12 år, dog var min mor en mønsterbryder og kæmpede sig en anden vej. Mine forældre har kæmpet sig igennem livet med små midler, bæredygtighed var et must, hvilket også gjorde, at vi som børn blev opdraget til at klare os selv og kæmpe for tingene og ikke tage noget for givet. Vi skulle dengang være lykkelige, hvis vi fik et stykke kød 2-3 gange om ugen, eller sætte pris på de små ting i livet.

INTET KOMMER AF SIG SELV

Min mor var det drivende kærlige kraft, hun var fantasifuld og meget inspirerende på alle mulighede måder, det hun ikke vidste fandt hun ud af, hun var en skaber både med alt hvad hun gjorde men også hendes omfavne sind, hun var en magnet på sine omgivelser. Min far var også meget arbejdsom og holdte sjældent fri, han lærte os at vi selv måtte spare op hvis vi ønskede os noget. Vi hjalp i stalden og markerne hver dag efter skole, og lektier blev altid gjort alt for sent og trætheden meldte sig.

KREATIVITET ER EN STOR DEL AF MIG

Hvis vi tager ordet kreativitet så har det nok fyldt hele min barndom, kreativ har en hel anden betydning for mig, end for nutidens mennesker. Når man kun har få midler, så må man sætte fantasien i gang, og det er faktisk det handler om. Ordet kreativ er for mig, når man for så meget ud af de ting man har og faktisk lave nogle helt fantastiske ting. Det er faktisk der, at kreativiteten bliver udviklet. Eksempel: min mor smed intet ud, hverken ting, tøj, mad eller andet. Daggammelt brød blev til rasp eller nye kager. Rester blev til nye lækre små retter. Gammelt tøj blev syet om til bukser og bluser, knapper på tøjet blev flittigt gemt til andre muligheder. Trøjer og strik blevet sprællet op igen og strikket i nye modeller. Gamle tæpper blev til bukser eller nederdele. Intet gik til spilde. Kun hvis råddenskab eller møl var ankommet, blev det kasseret. Gamle søm blev hevet ud og rettede op og gemt. Min forældre levede et spartansk men sobert liv, men vi manglede ikke noget alle 4 børn. De så en dyd i at få mest muligt ud af alting. En fantastisk evne som jeg i dag lever 100% efter. Ære være mindet af mine dejlige og mest lærerige forældre Jeannine Jacqueline Simonne Gorju Jensen & Viggo Peter Jensen som døde i 2014-2016.